NO. 03 interiør
Ombygning og renovering af historicistisk villa
Projektår: 2000
Udført i samarbejde med Arkitekt Lars Due Jensen
Farvesætning og møblering
Projektår 2022
Samarbejdet med bygherre omkring ombygning og renovering af den unikt beliggende og smukke villa, startede i 1999. Udgangspunktet for renoveringen, som omfattede både eksteriør og interiør, var at bevare og understrege husets karakteristiske historicistiske træk. Enkelte steder er tilført nye større vinduespartier, som iscenesætter og fremhæver udsigten. Nyt inventar i et enkelt og rent udtryk fremhæver ligeledes det oprindelige og detaljerige interiør. Douglasgulvene danner tilsammen med det hvide træværk en lys, let og klassisk baggrund for det nye køkken, hvor der med stemning, materialeholdning og detaljer er skabt et moderne ´landkøkken´.
I 2022 ønskede bygherre en opdatering af interiøret; herunder ny farvesætning samt ny møblering. Med en palette af lyse varme farver og tekstiler, er der skabt en sanselighed og blødhed, der fanger lysets spil i vinduerne.